Målsætninger for trafiksikkerhed og tryghed

Færdselssikkerhedskommissionen har en målsætning om en halvering af antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i trafikken i 2030. Frederikssund Kommune har valgt at følge færdselssikkerhedskommissionens målsætning dog med den tilføjelse, at antallet af lettere tilskadekomne i kommunen også inkluderes i målsætningen, da antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne er lavt i forhold til de nationale tal.

  • I 2031 skal antallet af dræbte i trafikken være 0
  • I 2031 skal antallet af alvorligt og lettere tilskadekomne som minimum være halveret med udgangspunkt i et gennemsnit for årene 2017-2024

Der ud over har Frederikssund Kommune følgende målsætninger for trafiksikkerhed og tryghed i trafikken:

  • Der skal registreres færre uheldsbelastede kryds og strækninger i 2031 (når der ses på perioden 2025-2030)
  • Der skal være færre udpegninger af utrygge lokaliteter i 2031
  • Der skal udføres trafiksikkerhedsrevision på det kommunale vej- og stinet ved alle større anlægsprojekter og ved nye byudviklingsområder